Bagmur færdig og overvågning fra Huscompagniet

Bagmuren er nu blevet færdig, og vi har gået rundt i alle husets rum. Det bliver virkeligt godt. Desværre går vi også en mørkere tid i møde, hvilket betyder at det er svært at nå forbi efter arbejdet, hvor der stadig er lyst.

I næste uge starter de med spær og så kan vi snart holde rejsegilde. Vi har nu også endeligt fået en tidsplan fra Huscompagniet. Desværre er de blevet nødt til at udskyde vores leveringsdato med en uge, så den nu hedder 28/2-2018. Mange ting kan dog stadig ske, så vi håber på at tiden holder.

En af fordelene ved at bygge med Huscompagniet i et nyt stort område, er at de ofte selv har en byggesagkyndig ude og holde øje med alle deres underleverandører.
Vi mødte ham, den ene gang vi var derude, hvor han kom hen for at snakke. Han kunne fortælle at han allerede havde fundet nogle mindre ting på vores hus, som håndværkerne var blevet bedt om at udbedre. F.eks. var der allerede nu placeret noget isolering mellem skur og ydremur som ikke var dækket godt nok af.

 

Dette indlæg blev udgivet i Husbyggeri. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *