I tirsdags havde vi foraflevering af huset sammen med en byggesagkyndig. Selvom huset slet ikke var færdigt til en rigtig foraflevering, så fik vi alligevel lidt ud af det.
Problemer med gulvet
Ud over lidt maling og vinduer der skulle ordnes, var der store problemer nogle steder med klinkerne.
Her kan nævnes at gulvet i køkkenet hældende med 7 mm. Det har ikke den store betydning, da alt HTH er sat op, så det er i vatter. Der kommer en fuge som sikre at vand ikke kan løbe under det ene skab.
Værre var dog inde på det lille badeværelse. Der var helt forkert fald i badet og afløbet var lagt forkert. Det skal laves om. Det skulle gerne ske i dag.
Fugt
Et af de største problemer ved at bygge over vinteren, er at det er svært og dyrt at tørre husene. Som før nævnt i bloggen, var vores hus meget fugtigt da det blev lukket, og der stod affugter i næsten en helt måned.
I tirsdag var luftfugtigheden stadig høj (over 50%) i værelserne mod nord. Dog var vores genvækstanlæg først lige slået til. Over denne weekend dage faldt det til under 30%.
Skuret har dog stadig en del problemer. Her dryppede vandet fra loftet og både træ og væg var driv våd. Den ene luftdyse var ikke åbnet, så der kunne ikke ske en naturlig udluftning.
Nu er der kommet varme på, og døren står åbent det mest af dagen, for at få luftet godt ud.
- fugt i loft
- Fugt i væg
Det er planen at vægge ud mod carporten skal isoleres, ellers har vi fået at vide, at der altid vil kunne dannes kondens derinde.
HTH/VVS
Under vores gennemgang, blev der opdaget at en del låger ikke var helt justeret. Det er de blevet nu. Dog bliver vores bordplade fra HTH i byggers skiftet helt ud.
Det var også forventet efter den bommert som Uggerly lavede i sidste uge. Vi har fået at vide at den først kommer mandag fra HTH, hvilket også er dagen vi skulle overtage huset.
Så vi er lidt spændte på om det holder.
Vores gulvvarmepumpe var også allerede stået af, eller måske aldrig virket fra starten. Den er i hvert fald blevet skiftet ud, og nu er der godt med varme i hele huset.
Uggerly mangler også at lave lidt andet arbejde, samt i det hele taget at tænde for vandet i hele huset. Vores byggeleder har ikke nervøs, så vi skal heller ikke være det – har vi fået at vide.